10

Et Sidestykke til »Vojnsjægeren« findes i »Dødsejleren«. En Mand i Skovby, Sevel Sogn, saa en Aften et Skib svæve i Luften. Han antog det for et Varsel (Worr) om, at Vestehavet engang i Tiden vilde bryde ind og erobre slig et Stykke Land, men det var jo Dødssejleren«.

22

Naar Hanen gale i Forstuen vil der snart komme fremmede.

27

Naar Hanen gale i Forstuen, saa vil der komme fremmede Gjæster inden Aften.–

375

Naar Hanen gale i Forstuen saa vil der denne Dag komme fremmede, og lige saa mange Høns han har med sig ind i Forstuen lige saa mange fremmede vil man faa. –

209

Naar Katten tørre sig med Poten (for sig) vil der samme Dag komme fremmede.

29

Naar Uglen besøge en Gaard eller Hus vil der snart komme en »Død« der ud fra.

162

Uglen: det er den mest forhadte af alle Fugle, thi hvor den komme spaar den kun Fortræd og Ulykke. Hvor den komme og sætte sig paa et Hus vil der snart liste en af, enten det nu er Menneske eller Dyr.

31

Naar der fødes sorte Lam i en Gaard el. Hus vil der i det paafølgende Aar indtræffer en eller anden Ulykke. –

155

Forud for ethvert Menneskes Død gaar der Varsler (paa jysk: Worr.) I det værelse hvori han har udaandet, maa det i Forvejen have puslet og støjet. Almuen fortæller det saaledes: Dæ wa no da Pæjr han dø, da go A jen Auten fræ Fløj te Aakkje o saa si A, te dæ komme en Lys ni fræ Pejrs Gord aa, nok saa stel. Aa, tinke A, de’ wal gammel Ann dæ’ el hjem no, saa haa hun it kun sit o find æ Vej, faa de wa nøj mørk den Auten, o saa haa di gin hin æ Løjt mej, faar’e  hun skuet ta fejl aa’æ Vej; men saa da’en komme hænie te Povls, saa dreje en mo Nar, oden komme næ’e o næe, o da’en saa æ kommen faabi æ Saan’, saa ku’ A si, hva de war, de wa’en Ligskaar, men hvomanne Wovn dæ wa, de ku’ at saa nyv si, men faa va dæ et, men o’e Stej som de rænne mæ i Tanker om de hæ’e, saa wa’e hæn. Men A lo Mærk te’e da de no kjor mæ ham, aam di nu osse kjor dæ hvo A haaj sit æ, men betemt, de past gue nok. Sø’en wa’e jen Aut’en, mæ o Krcstjan wa jen hjem, Pejer wa te Marken i Skyw, te de gi’e sønen Skaltårn ind i Stuestow, vi giwe æ Lyes o renne ind o’el si atte hva de er, om dær va fald’en nøj nie helle sø’en, men dæ va ålle de mindste o mærk a den Slaw, men da di kam mæ hans Kist, saa ba di ind i’e Stuestow o saat’en o’e Gwol, o de wa jo de vi haaj høt den Auten. 

Saadanne Fortællinger kan man høre i Hundredetal af Almuens Mund. –

157

Ogsaa for Kreaturers Død gaa der Liglys, og over Huse der brænde, har man for det meste set Ild. Ligeledes staar der Lys paa det Sted, hvor et nyt Hus skal opføres o.s.v. –

586

Naar to Knive tilfældig komme til at ligge overkors paa Bordet, saa vil man snart spørge Lig. –

642

ET LIGLYS

En Mand i Tastum, Kobberup Sogn, stod en Aften udenfor sin Husdør tilligemed sin Søn. Han ser da et Lys staar stille paa Vejen lidt fra Huset, og sige da til Sønnen »Gaa ind og kald paa din Mor at hun kan komme ud og se dette Lys«, og Sønnen gik, men næppe vare Ordene kommet af Faderens Mund førinden Lyset forsvandt. Det var da tydeligt at det maatte have været et Liglys, thi naar man tale om det imens man ser det gaa det altid ud. At det var et1 Liglys fik de endmere Bekræftelse paa; thi næste Dag passerede der en virkelig Ligskare forbi Huset, og det kom af en eller anden Grund til at holde stille just paa det Sted, hvor Manden forrige Aften havde set Lyset. –

225

UDGRAVNING AF EN KÆMPEHØJ

En Højs Udgravning skal altid ske fra sydøst, hvis det skal lykkes. To Karle fra Kasttoft var en Gang i Færd med at udgrave en Kæmpehøj, og da de havde omkastet en Del Muld, stødte Spaden mod en stor Sten, og hvor de end prak med Spaden, fornam de denne. Herover udtalte de deres Forundring til hinanden, imens de lod Arbejdet hvile, og gottede sig ved Haabet om god Fangst. Men da de nus begyndte igjen var Stenen og hele Stadsen sunken og ikke mere til at finde. Men havde de strax kastet et Stykke hærdet Staal paa Stenen da kunde den ikke have sunken, thi det havde naturligvis sin Grund i, at de talede, der er strængelig forbudt under sligt Arbejde. – Grunden til at de kastede i Højen var, at de flere Aftener havde set et Lys paa Stedet og der er alletider gjemt en Skat hvor det er Tilfældet.

372

GJØGEN

At faa Gjøgen at høre første Gang i dette Aar paa fastende Hjerte kaldes at blive gjækket. Det vil sige og have til Følge at man i det efterfølgende Aar ikke vil faa saa godt et Held som hvis man ikke var bleven gjækket. –

581

Den der er født Juleaften kan se alt af Varsler, Liglys, Ligskarer o.a. –

582

Den der har laadne Ben vil blive rig hvis han ikke er det alt, hvorimod den hvis Ben ere glatte, vil blive fattig. –

621

En Aften, da en Tømrer fra Trandum, Sevel Sogn, begav sig til sit Hjem, saa han livagtig et Tog kom skridende hen over Marken fra Røgtebæk til Trandum og fortsætte hen efter Kirkegaard, hvor det kom ham af Øjesyn. Der var en 6, 7 Vogne i Rækken, og han kunde se lys for hvert Vindue i Vognene. Det gik enten igjennem eller tæt forbi Jens Krænsens Gaard i Trandum, og denne hørte en underlig Dundren, der tvang ham til at rejse sig op i Sængen og kige ud ad4 Vinduet og han saa da et sidste Glimt af Varslet. Over denne Gaard har man adskillige Gange set Ild, og Folkene der har tit hørt ligesom en Bragen eller Knitren af Ild, og det betragtes derfor som givet, at denne Gaard vil brænde engang tidlig eller sent. – Togvarslet vil naturligvis sige at der vil blive anlagt en Jærnbane, men det vil jo vist nok mange Aar, inden det sker, da det var sildig om Aftenen, Kl. 9, man saa det.

Jeppe Jensen Aakjær.

653

MARIEHØNS

Den første Mariehøne man sir om Sommeren skal man tage op og tælle Prikkene paa; thi ligesaamange sorte Prikker der er paa hende, lige saa mange Dalere vil Rugen koste pr. Tønde næste Aar. – Mariehøne er ogsaa meget afholdt af Hyrderne. –