Folkeminder – gå på opdagelse

Planchen viser de forskellige slags folkeminder. Vælg nummeret ud for en overskrift, for at få netop den type tekster frem. Mange af teksterne er ret korte. De kan bruges, når man vil have ideer til at bygge en historie op.

FOLKETRO er når skæbnen råder. I eventyr og fantasy findes der væsner og kræfter, som ikke er naturlige. Derfor kan vi hente inspiration i folketroen, når vil skriver. Et varsel er et tegn på, at noget snart vil ske. Hvis man mærker efter, er der også varsler om, hvordan vejret bliver.

ORDLEGE har mennesker holdt af til alle tider. I afsnittene om ordlege, kan du finde mange sjove ideer til den historie, du vil fortælle.

SKIK OG BRUG fortæller om, hvordan man plejer at gøre ting. Det handler også om god opførsel, men sommetider er man nødt til at gå egne veje og prøve noget nyt.

En VISE kan hurtigt føles for lang, hvis den er en del af  en historie. Men måske kan et par linjer med et godt rim fortælle lidt om et menneskes drømme og humør. og være med til at give historien kolorit.

SAGN OG FORTÆLLING er der, hvor vi finder forklaringer på mangt og meget. Jeppe Aakjær kunne godt lide at undersøge, om der virkelig var en sandhed gemt i de gamle fortællinger om folk, der strejfede om på heden.