41

En Mand vilde lære den anden at signe. »Hvad skal jeg sige«, spurgte Lærlingen. »Aa«, svarede Læremesteren«, »du kan sige:

Et sort Faar og en sort Buk,
naar de ere lige fede
er de lige gode at æde.

Dette Vers brugte vedkommende i mange Aar som Signeramse og helbredede mange, indtil han endelig ogsaa blev kaldt op til den Mand der havde lært ham Verset. Men her kom han til at sige det saa højt at Manden hørte det, og saa var det ude. –

732

HOLD MUSENE FRA KORNET

– Mus, Mus gro
under Jorden skal du go’
Sand og Grus skal du fortære
men mit Korn skal du la’ være.

(naar man sætter det første Neg).

143

HUGORMEN

Til den første Hugorm man ser, skal man sige: »Hugorm, spar du mig og mine, saa skal jeg spare dig og dine«, og det gjentages tre Gange saa vil man aldrig blive bidt af en saadan, hvis man da aldrig slaa nogen Hugorm ihjel, thi jo flere man slaa ihjel jo flere vil man møde. I en Hugormebolig findes altid en saakaldt Hugormekonge, der har et meget stort Hoved, og som kan anvendes til adskillige Ting. Den der for Ex. kan faa slig et Hoved kogt og blot faa smage Suppen, han kan blive »synsk«, det vil sige, se hvad der er forbeholdt andre at se. En Kone havde engang faaet slig et Hoved kogt og havde hensat Potten, hvori Suppen stod, paa Skorstenen, imens hun var gaaet ud at malke. Hendes lille Datter var imens kommen ud i Køkkenet, og da hun saa, at der stod en Potte paa Skorstenen, vilde hun smage paa det, og gjorde det. Men det havde tilfølge at Moderen ingen Gavn fik af det, hvorimod Datteren blev Gjenstand for dets Virkninger, thi da hun kom ud i Stalden til Moderen, sagde hun til denne, at hun kunde se at der laa en rødbroget Tyrekalv i den Ko hun malkede. »Da skulde Pokker komme efter dig«, sagde Moderen, »har du nu været der«. – Adskillige Mennesker kunde ved at læse over dem, gøre dem saa ymyge at de kunde sno dem om Armen.

332

BESVÆRGELSE

Naar man har faaet en Tand ud af Munden da skal man gaa hen til et Musehul og sige tre Gange:
»Mus, Mus, (udt. ikke som Mu’-es) gi mæ en Bjæntænd faar en Guldtænd«, thi ellers faar man ingen istedetfor den udtrukne.

369

SVALEN

Naar man kan fange en levende Svale og skjære dens Tunge af, og derpaa med Svaletungen i sin Mund gaa hen og kysse en Pige, saa vil denne Pige efter at være kysset blive saa »wont« efter at faa den Karl der kyssede hende, at hun løber bag efter i hvor han end gaar og hun vil ingen Ro lade ham førinden han gifte sig med hende. –

603

HIKKE

Naar man hikker saa er der altid en eller anden der tale om en. Et godt Middel mod Hikke er, at dyppe en Gaffel tre Gange i Ølpotten (æ Kaaws) og hvergang man har dyppet Gaflen stikker denne i Munden. Derpaa tage man tre Mundfulde af Kaawsen og for hver Mundfuld løfte man denne op og ser under Bunden. –

655

OM AT TALE I SØVNE

Naar et Menneske, der sover, snakker over sig, som man sige, og man da tage ved dets store Taa, samt vogte sig for at sige: »Hwa«, kan man faa alle dets Hemmeligheder at vide ved at udspørge det.

673

HEKSEMALKNING

En mand i Salling gik en dag med sine hostfolk på marken. Pludselig siger hans 8-årige datter til ham: »Hør, fa’r, jeg kunde gjærne malke præstens ko, der går henne på marken«·. – »Lad mig se«, siger faderen, og pigen begyndte at malke koen, skjønt den stod i lang afstand fra hende. » Nu må jeg holde op«, siger pigen, for nu kommer blodet, og bliver jeg ved, dør koen.« – »Bliv ved«, sagde faderen, og koen døde. Faderen spurgte, hvem der havde lært hende dette. Hun nævnte en gammel kone, der var meget kjendt der på egnen for sine hegserier; hun kunde blandt andet bringe negene til at danse på marken. Harmet over, at hans datter skulde have nemmet slige kunster, gik faderen hen til sognets præst og begjærede råd af denne til at fordrive ondet. Præsten gav det råd, at der skulde kastes en grav, hvori pigen skulde sættes ned, og jord kastes på, og desforuden skulde man ploje, så og harve over hende, og når hun igjen blev tagen op, skulde det have forgået hende. Der fortælles, at det hjalp så godt, at hun siden aldrig kunde gjøre slige ting. Når man vil malke inde i sin stue, skal man banke to hovedløse som i bjælken, og deraf malker man som af to patter.

677

EN FLÅET RÆVEKROP

Nogle steder bruger man at hænge en flået rævekrop ved hver ende af kostalden for at beskytte kvæget mod sygdomme. Også i fårestien er den god.

713

MIDDEL MOD KRAMPE

Her i Breum Jordmordistrikt sker det ifølge Jordmoderen Frk. Christensens Beretning ret hyppigt, at det nyfødte Barns Navnestræng gjemmes, tørres og stødes til Pulver, som i Tilfælde af at Barnet faar Krampe indgives det som Medicin.

776

MARERIDT ELLER FORELSKELSE

Kjære Evald T. Kristensen

Nu skal De ha en Historie, som viser at »Overtroen« endnu lever i bedste Velgaaende:

En Dame – Fru Braae – som for. Tiden opholder sig her paa Jenle, har for en Ugestid siden opholdt sig paa en Landejendom Frydenlund (et Par Kilometer fra Aarhus). Her var en Sygeplejerske bleven forelsket i Gaardens Bestyrer, en ung flot Karl, som ikke brød sig noget om hende! En Dag ser Pigen, at Sygeplejersken ligger paa Knæ foran Bestyrerens Dør, hvor hun spreder en Række Traade ud over Gulvet, mens hun mumler en Besværgelse mellem Tænderne. »Hvorfor gjØr De det?« spØrger Pigen. »Det vil jeg ikke sige nu«. »Men imorgen da?« »Ja, maaske imorgen«. Dagen efter kommer Bestyreren til Pigen og siger: »De ved da ikke noget Raad imod Mareridt? Jeg har i Nat været saa plaget af Mareridt, saa det er ren forskrækkeligt. Det plejer jeg ellers aldrig at lide af. Uh, hvor var det fælt!«

Da Pigen kort efter traf Sygeplejersken, trængte hun stærkt ind paa hende for at faa hende til at røbe Hensigten med de Traade, hun forrige Aften havde spredt foran den unge Karls ,Dør; hun undslog sig længe, men tilsidst sagde hun: » Ved De da ikke det! At naar man spreder slige Traade og læser de rette Ord over dem, saa faar Karlen Mareridt, hvis han ikke holder af en, ellers ––« »Naa saadan!« sagde Pigen. »Nu· forstaar jeg mere end jeg gjorde før.«