Skuld gammel venskab rejn forgo

 

1. 
Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind?
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!

2. 
Og gi så kuns de glajs en top
og vend en med di kaw’.
Vi’el ta ino en jenle kop
for dem swunden gammel daw.
Di skjønne …

3. Vi tow – hwor hår vi rend omkap
i’æ grønn så manne gång!
Men al den trawen verden rundt
hår nu gjord æ bjenn lidt tång.
Di skjønne …

4. 
Vi wojed sammel i æ bæk
fræ gry til høns war ind.
Så kam den haw og skil wos ad.
Å, hvor er æ læng, læng sind!
Di skjønne …

5. 
Der er mi hånd, do gamle swend!
Ræk øwer og gi mæ dind.
Hwor er æ skjøn å find en ven,
en håj mist for læng, læng sind!
Di skjønne …

 

Gendigtet 1922 efter Robert Burns “Should auld aquaintance be forgot”.

Udgivet i Aakjærs sidste bog: Under Aftenstjærnen, 1927

Højskolesangbogen, 19. udg. nr. 193

Stikord
venskab, ungdomstid, skål, det svundne, erindring, adskillelse, gensyn, venskab, længsel

Tid

Vinter / aften


Melodi

Gammel skotsk folkemelodi