366

HANEN, NAAR HØNSERNE FÅR KORN:

Dæ æ møj, dæ æ møj, de æ gå – å – åt. jasåmænd, jasåmænd hå  – hå – hå – å – å –.

377

Gæssene sige når de kommer i Hus:
Gak, gak, gak!
(Rask) Do sejje som a ska sej,
a sejje som do ska sej
(Langsom) Aw! do træje mæ!

378 

Hjejlen siger om Foråret når vejret er godt:

»Sæ – æl hy, sæ-æl hy«! (sælg hø).

men er det derimod ondt vejr da sige den:

»Ky – ew hy, Ky – ew hy« (køb hø).

595

Naar det lille Lam henimod aften begynder at fryse sig sige den til Moderen:

»A’el hjem«, a’el hjem«. Fåret svarer: »Æn bej hæ taaw ino«. –

596

Når hjejlerne og viberne om efteråret flokkes i store flokke på mark og i kær så er viberne altid så slemme til at hugge efter hjejlen og kort sagt gøre denne fortræd og derfor hører man hjejlen klagende og grædende sige: »Æ-æ vief. Ææ vi-i-ef.« –

752 

Vognen siger, når fjandboen har været i Skive med tørv, paa henvejen:

»Fjedt og tier!«

Paa hjemvejen naar kusken har været inde og fået et par snapse hos købmanden, mens vognen stadig ingen smørelse har faaet:

»A saa æ nok, at tint æ nok! A saa’ æ nok, a tint æ nok!« (Salling)

324

FUGLENE OG JESUS KRISTUS DA HAN SKULLE KORSFÆSTES

Viben: Pin ham! (ved ham forstås Frelseren) pin ham!
Stenpikkeren: Sten ham! sten ham!
Rylen: Riv ham! riv ham!
Storken: Styrk ham! styrk ham!
Spurven: Spar ham, spar ham!
Lærken: Læsk ham, Læsk ham –
Taaffelens (bekkasinen):· Tuml ham, tuml ham

Disse simple Ord har været kendte og brugte mange Herrens tider både af gamle og unge. Viben kaldes af almuen for en slem fugl »for«, sige de, »den sagde ved Vorherres korsfæstelse at man skulle pine ham. –