Link til oversigten

Magi og medicin

Folkeminder [8]

410

EN NY HALMVISKE I TRÆSKOEN

Naar man lægge ny Viske i sine Træsko, maa man endelig huske at rive den gamle Viske fra hinanden, tilligemed at man spytte paa den, thi ellers kan den Ko der er med Kalv, og træde paa den uadsplittede Viske »kaast æ Kal«.

225

PAS PÅ LAMMENE

Naar man gjør rent i Faarestien, maa man ikke skovle denne; thi saa skovler man med det samme Lammene ud, saa alle Lammene dør næste Aar.

225

UDGRAVNING AF EN KÆMPEHØJ

En Højs Udgravning skal altid ske fra sydøst, hvis det skal lykkes.

To Karle fra Kasttoft var en Gang i Færd med at udgrave en Kæmpehøj, og da de havde omkastet en Del Muld, stødte Spaden mod en stor Sten, og hvor de end prak med Spaden, fornam de denne. Herover udtalte de deres Forundring til hinanden, imens de lod Arbejdet hvile, og gottede sig ved Haabet om god Fangst. Men da de nus begyndte igjen var Stenen og hele Stadsen sunken og ikke mere til at finde. Men havde de strax kastet et Stykke hærdet Staal paa Stenen da kunde den ikke have sunken, thi det havde naturligvis sin Grund i, at de talede, der er strængelig forbudt under sligt Arbejde. –

Grunden til at de kastede i Højen var, at de flere Aftener havde set et Lys paa Stedet og der er alletider gjemt en Skat hvor det er Tilfældet.

232

SPØGERI PAA SPØTTRUP

Paa Herregaarden Spøttrup i Salling har der alletider puslet i Krogene. En blodig Haand siges at kunne ses paa en Væg i et af Stuerne, men nu er der hængt en Spejl over Stedet. –

327

SLÅ KORS FOR DEJKAR, SÆDEKORN OG DØRE

Det er ogsaa Skik at slaa Kors over »Diet« naar man ælte Dejnkarret op, og at slaa Kors over Sæden i Sædekurven før man saar noget af samme. Desuden kalke man mange Steder et Kors paa Luge og Døre for at skjærme Huset mod Hexeri og Troldom.