Jyske Folkeminder – Sagn og overtro

621

FORVARSEL

En aften, da en tømrer fra Trandum, Sevel Sogn, begav sig til sit hjem, så han livagtig et tog kom skridende hen over marken fra Røgtebæk til Trandum og fortsætte hen efter kirkegård, hvor det kom ham af øjesyn. Der var en 6, 7 vogne i rækken, og han kunde se lys for hvert vindue i vognene. Det gik enten igennem eller tæt forbi Jens Krænsens gård i Trandum, og denne hørte en underlig dundren, der tvang ham til at rejse sig op i sengen og kigge ud ad vinduet og han så da et sidste glimt af varslet. Over denne gård har man adskillige gange set ild, og folkene der har tit hørt ligesom en bragen eller knitren af ild, og det betragtes derfor som givet, at denne gård vil brænde engang tidlig eller sent. – Togvarslet vil naturligvis sige at der vil blive anlagt en jernbane, men det vil jo vist nok vare mange år, inden det sker, da det var sildig om aftenen, kl. 9, 10, man så det.

Jeppe Jensen Aakjær

 

624

GENGANGEREN I TASTUM

Paa Tastum mark, syd for Tastum by, Kobberup Sogn, havde man adskillige gange hørt noget jamre og skrige så ynkeligt, og det var alle i omegnen bekendt, at der gik en genganger, som rimelig havde flyttet skel og tilvendt sig [stjålet] noget af anden mands ejendom og nu derfor måtte bøde så hårdelig [hårdt]. En aften kom en mand fra Tastum ved navn Klemme omkring ved stedet, hvor det spøgede, og han hørte det da så ynkeligt hyle. Nu havde han hørt at når man kan få noget sagt til det, saa få det fred; derfor dristede han sig til at udbryde: »Guj hjælp mæ o dæ! hva go do att-e«? Derpå skyndte han sig hjem og man har aldrig mærket det siden. –

Jeppe Jensen Aakjær

 

627

SKATTEN I TASTUM SØ

Imens søen endnu ikke var udtørret, så man hver eneste aften et klart lys brænde midt på søen, og der måtte visselig ligge en skat gemt, det kunde der ikke tvivles om. I Tastum boede dengang en karl ved navn Mogens, som altid, når man spurgte ham ad, om han ikke var bange, svarede:

»Nej saa mi Sæel æ a ett; faa dæ ær sommæn ingen Ting dæ-væl ta mæ, unntaw-en dæn lyes dæue o æ sø væl ha mæ«. Og det skete virkelig således, thi engang han var ude for at bade, druknede han. –

 
 

Teksterne er hentet fra Jeppe Aakjær: Jyske folkeminder udgivet af Bengt Holbek, Munksgaard 1966.