9

»Æ WOJENSJÆJE«

I Oddense (p. jysk: Wojns) i Salling levede engang en meget jagtlysten Mand, der en Gang yttrede (som fordum Vald. Attedag), »at vor Herre meget gjærne maatte beholde sit Himmerig for ham, naar han maatte faa Lov at jage omkring med sine Hunde. Derfor fare han nu omkring ved Nattetider med Bøssen i Haanden og en Flok bjæffende, hylende Hunde efter sig, og de ere ikke faa, der have hørt ham. Man maa passe paa, ikke at fløjte ved Nattetide, thi saa indfinder »Wojnsjæjeren« sig Øjeblikkelig. Sagnet fortæller at Hundene en Gang anfaldt en Stud, sønderrev og opspiste den. En anden Gang kom de ind i en Kones Bryggers, hvor der henstod noget nybrygget Øl i aabne Kar, som de dannede saaledes med Haar og sligt, at det maatte slaas ud i Rendestenen. Hvor der findes 3 Døre lige ud for hinanden tvært over Huset kunde de smutte igjennem andre Steder ikke. –