Kulturhistoriske forfattere i børnehøjde 

En kort projektintroduktion 

Formål 

Formålet med dette projekt er at tilvejebringe et grundlæggende undervisningsmateriale, primært for grundskolens 3.-7. årgang, der kan anvendes i forbindelse med introduktion og indlæring omkring lokalhistoriske forfatterskaber. For Salling tager vi udgangspunkt i Jeppe Aakjær. 

Det vi gerne vil med dette projekt er at motivere børn til at: 

  1. a) lære noget om den lokale kontekst og den konkrete forfatter (i den aktuelle kommune), her ved et besøg i forfatterens hjem, museum eller relevante lokaliteter der indgår i forløbet, og 
  2. b) børnene får mulighed for at benytte disse oplevelser, indtryk som et konstruktivt afsæt for produktion af egne tekster og billeder med relation til emnet, og 
  3. c) børn tilegner sig nye færdigheder, eller dygtiggør sig f.eks. ved brug af computer og tablet. 

Materialet skal udviklet således at det kan anvendes i andre kommuner. 

Hvordan skal det fungere? 

Udgangspunktet er at arbejdet med ”Jeppes verden” vil tage sit afsæt i et forløb, hvor elever har været på ekskursion, på tur, til Jenle og i lokalområdet og efterfølgende har arbejdet med skrivning, hvor indtryk og fotos fra ekskursionen er blevet benyttet som afsæt for det personlige arbejde med et givent emne. Det enkelte valgte emne (f.eks. Jens Langkniv) kan bearbejdes af børn/elever enkeltvis, men tanken er at lade børn arbejde sammen i teams. 

Måden børnene skal arbejde på, er gennem adgang til en hjemmeside (her foreslået som kufib.dk), der tilbyder et grundmateriale af fotos, tegninger, farver, tekst m.m., der kan anvendes når den enkelte elev, gruppe eller klasse sammensætter deres historie ud fra et besøg til Jenle. Der skal også være mulighed for, at de enkelte elever kan indsætte egne fotos og tegninger til grundmaterialet. Et eksempel på hvordan det kunne se ud kan ses her: her: Ole sad på en knold og sang. 2019 0.-2. årgang Hem Skole. 

Udvikling af hjemmesiden, grundmaterialet og træning af lærer m.m. 

Det universelle grundmateriale skal ligge på kufib.dk, men er der søgninger på jeppesverden.dk, eller søgning (fra skoler) på undervisning i Jeppe Aakjær foreslås der, at der linkes direkte til jenle.dk/aktiviteter/skoletjeneste, hvorfra der så er link til kufib.dk. Dette skal afklares senere. Derudover skal der trænes x antal lærere, i at anvende grundmaterialet, og i pilotfasen inddrages der følgegruppe, samt 4-5 skoler, der ønsker at være med til at afprøve materialet. 2 af disse skoler forventes at komme udenfor Skive kommune, f.eks. én skole fra Lemvig, og én skole fra Herning. 

.